"HVEM SIDDER DER BAG SKÆRMEN?" Et portræt i fortælling og sang af digteren, samfundskritikeren og mennesket Jeppe Aakjær

På Jeppe Aakjærs gravsten på Jenle i Salling står der: "Her slutter de glade sange". Og det er de glade sange, vi i dag kender ham for. Men han var også en samfundskriger, der talte de fattiges sag.

Hvem sidder der bag skærmen. Oles sad på en knold og sang. Jeg er havren, jeg har bjælder på. Sneflokkene kommer vrimlende. Nu er det længe siden ... Jeppe Aakjær fylder godt i Højskolesangbogen, og hans digtning hører til i danskernes bevidthed - selv om vi ikke altid er os bevidste om det.
Jeppe Aakjær var både poet og agitator. Han var den første fra bondestanden, der satte pen til papir og skrev om det landboliv, han var vokset op i og kendte på krop og sjæl. Folk elskede hans poetiske og smukke sange om bøndene, naturen og livet på landet. Men når han betrådte talerstolene og talte de fattiges sag, delte han vandene. I hans samtid var han derfor både elsket og hadet.
Med afsæt i sange af Jeppe Aakjær tegnes et portræt af den højtråbende samfundskritiker, den lyriske digter og mennesket Aakjær; en sjælden personlighed med et kompromisløst sind og en sans for social retfærdighed og naturens uberørte storhed.
Trådene trækkes op til i dag. Er der træk af Aakjærs samfundskritik, der også i dag ville kunne høres som et tiltrængt korrektiv til tidsånden? Hører det menneske- og natursyn, vi finder i Aakjærs sange en svunden tid til, eller kan det stadig slå strenge an i det moderne menneske?