SKYND DIG LANGSOMT. Om at give tiden fylde

Vi har brug for en ny tidskultur, hvor vi gør os fri af tiden. Vi siger, at eftertanker er gode. Men der skal også være tid til førtanker. Vi skal ikke have mere fritid, men mere fri tid.

"Når jeg kigger på uret, er det altid mig, der er bagefter”, siger Benny Andersen i et digt. Og i et andet digt: "Selv med 12 ure i huset, har vi ikke tid nok."
Tiden er vores vigtigste ressource. Tiden er blevet kostbar. Tid er penge. Der effektiviseres og rationaliseres med det formål, at vi skal nå det samme på kortere tid. Det er tiden, der bestemmer over os og ikke os, der bestemmer over tiden. Tiden løber for hurtigt, og nogle gange løber den fra os. Mangel på tid er blevet en alvorlig stressfaktor og en hindring for sund livskvalitet.
Vi har brug for en ny tidskultur, hvor vi gør os fri af tiden. Vi siger, at eftertanker er gode. Men der skal også være tid til førtanker. Vi skal ikke have mere fritid, men mere fri tid.
Vi havde indtil for få år siden talemåden at ”give sig god tid”. Det betød, at man var grundig, at man gjorde sit arbejde godt, at man var nænsom og omhyggelig. I dag er den, der giver sig god blevet til den, der ”langsom i vendingen”. Vores opfattelse af tiden udtrykker vores livskvalitet.
Hvilken tid er den bedste? Det lykkelige øjeblik, den bedste tid på døgnet, den tid, der er tilbage, eller den der er gået? Barndommens tid, ungdommens tid - eller spisetid?
Den der kun lever i nuet, får ikke fortiden med sig, og ængstes for tiden, der kommer.
Foredraget handler om de værdier, der giver tiden fylde - om evnen til at skynde sig, men give sig god tid til det.