Erik Lindsø
Forfatter og foredragsholder
LIVTAG MED JANTELOVEN. Om Aksel Sandemose og hans opgør med snæversyn og smålighed
“Det er kun i hjertet de findes, de der rum,
som ruger på kommende tankers uanede lykke.”
Aksel Sandemose
Jantelovens bud kender de fleste danskere bedre, end de kender Grundloven. Men lader vi Janteloven regere, brænder vi ikke for noget, men vi brænder ud. Janteloven skrev Aksel Sandemose for at gøre op med den. Det er en forrygende historie - på samme tid dybsindig og morsom.
En jante er slangudtrykket for en sølle mønt af laveste værdi. I den fiktive by Jante fødtes 10 bud, og alle kan i søvne byens første bud: Du skal ikke tro, du er noget.
Foredraget er historien om Aksel Sandemose og den Jantelov, han er ophavsmand til med sin roman ”En flygtning krydser sit spor” (1933).
Aksel Sandemose har om nogen undersøgt og kortlagt årsagerne til, at vi handler, som vi gør, mod os selv og hinanden, når snæversyn og smålighed tager overhånd - hvad der sker, når det vigtigste, vi har, er det vi har på hinanden.
Men foredraget er også en aktualisering Janteloven: Når fordomme trives, når vi stikker halen mellem benene eller går uden om trolden. Jante lever, når vi ikke udlever vores potentiale og vores drømme, men i stedet propper vores mening i andres lommer, og gør, hvad de synes, i stedet for hvad vi selv finder rigtigt. Eller når vi giver de andre skylden for spildte talenter og knuste drømme – som konen, jeg hørte sige om sin afdøde mand: “Ja, havde det ikke været for ham, var jeg blevet akademiker.”
Sandemoses sære grundlov har det med at hindre os i at udføre det, vi er her for: at være til glæde for os selv og for andre. Når vi lader Janteloven regere, holder vi op med at brænde for noget. I stedet brænder vi ud.
"Erik Lindsøs foredrag om Aksel Sandemose og Janteloven, er et af de bedste foredrag, jeg længe har hørt og et foredrag, alle bør høre."
Kurt Willumsen, forstander på Uldum Højskole.
“Kampen mod dumheden bliver ikke afskaffet næste fredag.
Dertil er der for mange spekulanter i menneskets angst.”
Aksel Sandemose