Pia Fris Laneth
Forfatter
Modstandskvinder – de satte livet på spil for Danmarks frihed
En dramatisk og vedkommende beretning
Der er lavet metervis af film og skrevet side op og side ned om de tusinder af danske modstandsfolk, der satte livet på spil i kampen mod den tyske besættelsesmagt under 2. Verdenskrig. Men først med Laneth og Vilstrups tv-serie "Danske Kvinder i Modstandsbevægelsen" fik kvindernes indsats hovedrollen i en film om den danske modstandsbevægelse.
Under besættelsen blev flere end 700 danske kvinder interneret af nazisterne i Frøslevlejren.Nogle deltog i sabotage af jernbaner og fabriksanlæg. Andre transporterede våben, var logiværter for jødiske flygtninge og faldskærmsfolk, eller de opsporede stikkere og fremskaffede falske identitetskort. Atter andre trykte og uddelte illegale blade og bøger. Det er fortællinger om personligt mod og etiske dilemmaer, om angsten for Gestapo, om kammerater, der blev stukket og henrettet eller døde i tyske koncentrationslejre.
I forbindelse med foredraget kan der vises uddrag af serien.
Anmelderne skrev:
Berlingske: ”Når kvinderne fortæller, bliver man totalt grebet og forelsket i dem.
”Politiken: ”Tv for voksne, tænkende mennesker” og "et underholdende og vedkommende korrektiv til den gængse Robin Hood i trenchcoat-mytologisk historieskrivning om de danske terrorister og desperadoers kamp mod nazierne under Anden Verdenskrig".
Information: ”kvindernes modstandskamp, rigt og præcist garneret med dagbogsnotater, nyhedsklip, arkivfoto, scener fra gamle film.”