Moderskab og Mødrehjælp gennem 100 års moralsk stormvejr

Oplysende og indimellem oprørende fortælling om, hvordan moderskabet har ændret sig fra et gudsbestemt skæbnevilkår til et frit og personligt valg.

Spændingen mellem moral og dobbeltmoral, fordomme og frisind har altid præget synet på seksualitet og moderskab. Og skammen over at føde et barn udenfor ægteskab har altid ramt kvinden. Det medvirkede til, at godt 22.000 danske børn blev bortadopteret i de første ti år efter befrielsen i 1945. Det svarer til seks børn hver eneste dag. I samme periode fik kvinder årligt foretaget 16.000 illegale aborter – 1.300 hver eneste måned. Og dødeligheden blandt småbørn var hele fire procent – 3.600 dødsfald om året.

Disse hårrejsende tal var afgørende for, at Folketinget gjorde Mødrehjælpen til et flagskib i opbygningen af velfærdsstaten. Men i 1976 syntes Folketinget, at den fri abort og velstandsstigningen overflødiggjorde en særlig indsats overfor mødre og småbørn. Derfor blev Mødrehjælpen nedlagt

Men det holdt ikke op med at være livsomvæltende at få et barn. Meget hurtigt blev det åbenlyst, at især unge mødre faldt igennem maskerne i samfundets sikkerhedsnet, og derfor besluttede stærke socialpolitiske kræfter at skabe den ny private Mødrehjælpen af 1983. Med rødder i den gamle filantropiske tradition har Mødrehjælpen i dag udviklet sig til en moderne, professionel organisation, som årligt hjælper flere end 11.000 sårbare forældre og deres børn med økonomisk støtte, sommerferieophold, julepakker, børnefødselsdage, psykologisk og økonomisk rådgivning og retshjælp.

Ikke mindst er Mødrehjælpen et anker for masser af unge mødre, som her henter støtte til at komme i gang med en uddannelse, komme ud af et voldeligt forhold, få styr på økonomien osv. osv.

Økonomiske analyser viser, at investeringer i enlige mødre og deres børn sparer det offentlige for enorme summer på længere sigt. Blandt andet derfor er organisationen er et spændende bud på, hvordan private organisationer med både frivillig og professionel arbejdskraft og kommunale institutioner i fællesskab kan udvikle socialpolitikken i den moderne velfærdsstat.

Foredraget bygger blandt andet på Pia Fris Laneths bog: Moderskab og Mødrehjælp i 100 år, som trækker tråde tilbage til årtierne før første verdenskrig, hvor der i dagligt fundet lig af spædbørn, dræbt af fortvivlede mødre, som ikke kunne overskue de sociale og økonomiske konsekvenser af fødslen. Mange enlige mødre satte deres spædbørn i pleje – og med god grund blev plejemødrene kaldt englemagere, dødeligheden var nemlig ufattelig høj blandt plejebørn. Private filantropiske organisationer byggede rekreationshjem til højgravide og nybagte mødre og hjalp på anden vis fattige mødre for at give dem et alternativ til at forlade deres børn eller slå dem ihjel.

Kvinders og børns vilkår og rettigheder er historisk blevet sikret gennem reformer ført an af visionære ildsjæle og organisationer. Mødrehjælpen har været central i hele denne udvikling og haft en uvurderlig rolle – både for samfundet og for den enkelte kvinde, der har fået hjælp.

Bogen kan købes her: https://shop.moedrehjaelpen.dk/vare/moderskab-og-moedrehjaelp-af-pia-fris-laneth/