Lige ret for mand og kvinde – demokratiets fødsel i Danmark

En fortælling om de kvinder og mænd, som forvandlede Danmark til et demokratisk land

Da kong Frederik 7. underskrev Danmarks første Grundlov i 1849, fik kun 15 procent af befolkningen stemmeret. Det var en selvfølge, at kvinder, tyende og fattige mænd ikke skulle have valgret – og halvtreds år senere var det lige så selvfølgeligt, at de skulle. Pia Fris Laneth fortæller om de kvinder og mænd, som kæmpede for denne kolossale demokratiske holdningsændring. De forlangte, at alle myndige borgere skulle have ret til at deltage i statens og kommunernes politiske liv – uanset om de var mænd eller kvinder, gifte eller ugifte, højt eller lavtlønnede, herskab eller tjenestefolk.

Omdrejningspunktet er kvindernes kamp for borgerrettigheder. Og fordi kvinder altid tilhører et socialt lag i samfundet, fortæller Pia Fris Laneth om deres lange, seje arbejde for ligestilling i lyset af bøndernes og arbejdernes kamp for demokratisk indflydelse. Det er en historie fuld af personligheder: viljestærke hattedamer og arbejderkvinder, farverige bonde- og arbejderledere, feministiske mænd og videbegærlige kvinder. På forskellig vis banede de vejen for, at danskerne forandrede sig fra at være den enevældige konges undersåtter til at blive politiske borgere.

Pias bog "1915 - da kvinder og tyende blev borgere" vandt Weekendavisens litteraturpris, blev præmieret af Statens Kunstfond som en af årets bedste udgivelser, ognomineret til Årets historiske bog og Blixens faglitterære pris. www.piafrislaneth.dk