Pia Fris Laneth
Forfatter
1. Pigen med nålen, Dagmar Overby – og alle de døde børn
En barsk fortælling om virkelighedens barnemorder, som har inspireret Magnus von Horn til at skabe filmen ”Pigen med nålen” – der fuldt fortjent netop er blevet nomineret til en Oscar. I denne formidable film spiller Trine Dyrholm Danmarks største seriemorder, Dagmar Overby, som i 1921 blev dømt til døden for at have dræbt 8 småbørn. Politiet havde mistanke om 26 mord, Dagmar Overby tilstod de 16 af dem, men politiet fandt kun beviser for 8. Hvordan kunne så mange børn forsvinde uden, at nogen fik mistanke – før et tilfælde afslørede mareridtet?
Børnenes mødre var ulykkelige, ugifte kvinder, som overlod deres spædbarn i hænderne på Dagmar Overby i den tro, at hun – mod betaling – ville tage barnet til sig som sit eget eller finde kærlige adoptivforældre. Både Dagmars egen triste historie om at blive voldtaget som stor pige, og føde børn, som fædrene ikke ville kendes ved, og historien om de mange mødre, som gav deres børn væk, er samtidig fortællingen om usle levevilkår på samfundets bund lige efter første verdenskrig: Gravide kvinder blev nådesløst fyret uden løn eller understøttelse, børn født uden for ægteskab blev kaldt uægte, og havde hverken ret til at arve deres far eller få hans efternavn, gifte kvinder havde ingen forældremyndighed over deres børn og heller ikke råderet over ægteskabets fælles formue – og samtidig sad Emma Gad i samfundets top og skrev i sin berømte etikettebog ”Takt og Tone”, at det er upassende at bære diamanter til formiddagsvisitter. Et råt samfund med enorme klasseforskelle, hvor fund af barnelig var hverdagskost og 12-15 kvinder hvert år blev dømt for at have slået deres eget nyfødte barn ihjel.
Anklageren i retssagen mod Dagmar Overby kaldte hende et udyr. Selv forsvarede hun sig med, at alle var ligeglade med de børn, ingen ville have dem. Havde hun ret?
Sagen fik store konsekvenser: Der blev vedtaget en adoptionslov, en lov om tilsyn af plejemødre og enlige kvinders børn, Folkeregisteret blev oprettet og Mødrehjælpen dannet i 1924. Men den kollektive dårlige samvittighed var ikke dyb nok til at gøre vilkårene for enlige mødre tålelige. Og det bidrog til, at kvindefængslet i København blev ved med at få nye barnemordersker i cellerne i mange årtier efter Dagmar Overbys død.
Pia Fris Laneth har portrætteret Dagmar Overby i bogen "Moderskab og Mødrehjælp" og fortæller om hende i DRs radioprogram ”Anmelderne” – her: